IS THIS COLOUR 
– KONTEMPO, RUNDETAARN 

”Framing – unframing – repeating – twisting” hedder det unikaværk, Pia Jensen skabte til Kontempos udstilling i Rundetaarn. Værket skulle forholde sig til udstillingens tema og titel ”Is This Colour?”, og gjorde det ved at lege med opfattelsen af farver. Forskydninger og overlap med afsæt i den mauriske sekskant skabte i Rundetaarn dialog mellem rammer, farver og mellemrum, der igen videregav refleksioner, skygger og spejlinger.

Er det farven på refleksionerne på gulvet, der betyder mest, eller er det selve værkets farver, der definerer, hvad vi opfatter?

Værket hang frit i rummet og gik i yderligere dialog med de andre værker på udstillingen alt efter lysindfald og tid på døgnet. Værket ”Framing – unframing – repeating – twisting” er en kontinuerlig idé, der kan vinkles på uendelige måder alt efter kontekst. Kontempo er en forening til udbredelsen af det tekstile håndværk gennem udstillinger og events.

”Framing – unframing – repeating – twisting”

337 x 160 x 14 cm.

Fakta:

 

Hvor: Rundetaarn

Hvad: ”Is This Colour”, Kontempos censurerede udstilling

Kuratorer: Louise Campbell, Stine Find Osther og Charlotte Jul

Årstal: 2019