At få håndvævet et unikt tæppe til sit hjem er en særlig ting og et særligt stykke arbejde. Forud for det endelige resultat ligger en større registrering, hvor det specifikke rum afkodes og samtaler med hjemmets beboere væver sig sammen med Pia Jensens input og erfaring. Resultatet er til gengæld dobbelt tilfredsstillende, fordi kombinationen af medbestemmelse, stedsspecifikke ønsker og Pia Jensens sikre væv er unik.