RUNDETAARN, TÅRNVÆRELSET

I forlængelse af udstillingen ”Forms in Progression” i Rundetaarn, hvor Pia Jensen udstillede sammen med otte andre kunstnere, blev hun kontaktet af Rundetaarns direktør Jesper Vang.

 

Mødelokalet i Tårnværelset skulle optimeres akustisk og trængte til udsmykning, der tog hensyn til rummets arkitektur og detaljer.

 

Pia Jensen’s forslag blev unika vægtæppet ”Firkantet Forår II”, fordi farvernes inspiration er hentet i den tyngde, som skumringens mørke aftenskyer sætter på en levende og legende forårshimmel. ”Firkantet”, fordi hun med de rammer, der glider over hinanden på tæppets flade, ønskede at vise, at vi kun favner en lille del af universet. Tårnværelset er et lille rum med Rundetaarns karakteristiske runde vægge, og tæppets placering og udtryk samler rummet og gør det optisk større.

Fakta:

Hvad: Unika vægtekstil

Årstal: 2011