Fanefjord Kirke
– Fanefjord Kirke, på Møn, har bedt mig tegne og væve nyt altertæppe til det smukke og ikoniske kirkerum. 1. december 2024 blev det indviet ved en flot højmesse. Hermed afsluttede jeg halvandet års tanker og vævearbejde.
Den fine modtagelse tæppet har fået glæder mig, for det er et privilegium at væve tæppe til et kirkerum og gå i dialog med mange hundrede års historie.
Sammen med tæppet afleverede jeg en rapport om selve arbejdsprocessen og mine tanker om opgaven til kirken. Rapporten findes på kirkens hjemmeside.